Nicolai er en handicappet udvikler som har bygget et værktøj til alle dem, der ikke lige er klar til at sende ansøgninger eller med specielle behov. Her kan de få hjælp til at finde en digital hobby, og lære hvordan de kan forbedre deres færdigheder inden for deres hobby. Musik, programmering, design, markedsføring, gaming eller andre digitale brancher. Der findes et hav af værktøjer, videoer, hjemmesider, grupper, MePlatform hjælper dem med at finde de bedste værktøjer.
Nicolais hjertesag er soleklar: "Alle skal have mulighed for en hobby!"
MePlatform er mere end blot en jobportal - det er en inspirerende og motiverende læringsplatform, der fremmer samarbejde og deling af viden mellem brugere. Med en række interaktive funktioner, der fremmer feedback, dialog og sparring mellem brugerne, skaber MePlatform et støttende online fællesskab, hvor borgerne kan udveksle tips og tricks og dele succesoplevelser og udfordringer.
Nicolai har selv førstehåndserfaring med svære udfordringer. Som 10-årig blev han forbrændt og mistede bevægeligheden i hænder og fingre. I de efterfølgende 27 år har han levet sit liv foran computerskærmen og gjort alt for at udvikle og bygge webbaserede fællesskaber.
Lad os starte et godt Community sammen.